Hundelorten får lov til at ligge på gaden, skraldet flyder i affaldsrummet, og så går kæften på danskerne dagen lang.

Sådan lyder svenskernes fordomme om danskere.

I hvert fald, hvis man spørger de svenskere, der bor i boligkvarteret, Annestad, i Øresundsregionen.

Det er netop, hvad forsker på Etnologisk Institution ved Lund Universitet, Tobias Rasmusson har gjort.

- Svenskerne synes, danskerne er helt håbløse til skrald. I flere af boligforeningerne har de nærmest haft krigsmøder, hvor de svenske beboere har bedt danskerne om at være mere ordentlige. Om det er sandt, at danskerne sviner mest, skal jeg ikke kunne sige, men svenskerne er i hvert fald overbevist. Lidt på samme måde som, at mange svenskere har et billede af danskere som bohemer, der drikker bajere, ryger cigar og er meget højrystede, siger han til Avisen.dk.

En svensk ejendomsmægler, som lever af at sælge lejligheder i Annestad, har det særligt svært med danskere, der strøer om sig med hundelorte.

- Næsten alle (danskerne, red.) har jo en hund. Der ligger hundelorte overalt. De samler dem ikke op efter deres hunde. Det er svenskere meget bedre til, siger Johanna Karlsson i undersøgelsen.

Annestad ligger ikke langt fra Malmö og er et populært kvarter for danskere, der beholder jobbet i hjemlandet, men for eksempel nyder godt af billige boligpriser og lempelige integrationsregler i broderlandet Sverige.

Annestad er tæller omkring 1.500 lejligheder, og i 40 procent af dem bor danske tilflyttere.

Svenskere er dydsmønstre

Tobias Rasmusson har også spurgt »danskjävlerne«, hvad de mener om deres nye, svenske naboer. Flinke, tenderende til det kedelige, lyder karakteristikken.

- Er der kø ved en kasse i supermarkedet i Danmark, begynder folk at brokke sig og råbe op for at få åbnet flere kasser. Det gør svenskerne ikke, de står bare tavse og venter på, at det bliver deres tur. Svenskerne er ligesom mere venlige, på en måde er det rart, men også lidt mærkeligt, siger danske Marianne Salomonsen, der bor i Annestad.

Flere danskere synes også, at svenskerne er lidt træge i det og frem for alt svære at komme ind på livet af.

- Danskerne opfatter svenskerne som lidt reserverede. I Danmark mødes man over hækken, og så tager man måske en bajer, og så lærer man måske hinanden at kende lidt hurtigere. I Sverige ser man lige hinanden lidt mere an, før man måske byder på en kop kaffe, siger Tobias Rasmusson.

Som biksemad og pyttipanna

I virkeligheden er danskere og svenskere ikke så forskellige, understreger forskeren.

- Men vi leder efter forskelle og fokuserer på dem i stedet for at fokusere på, hvor ens vi er, siger han.

Danskere og svenskere er lidt som biksemad og den svenske pendant pyttipanna:

- Det består næsten af det samme; kartofler, løg og kød. Men vi har givet det forskellige navne, og så skærer stykkerne i lidt forskelligt størrelser.