Et opsigtsvækkende forslag er tikket ind hos byrådet i den svenske kommune Älvdalen.
Centerpartiet i kommunen foreslår, at det skal være tilladt for kommunalt ansatte at have sex i arbejdstiden.
Det rapporterer radiokanalen P4 Dalarna.
Nærmere bestemt skal sex være tilladt i den såkaldte friskvårdstimmen. Det er en personalegode i Sverige, hvor ansatte kan bruge en betalt arbejdstime om ugen på sundhedsfremmende aktiviteter.
Det kan for eksempel være en gåtur i den friske luft eller anden motion. Men også sex, mener Centerpartiet.
- Friskvårdstimmen skal kunne bruges til valgfri sundhedsfremmende aktivitet, inklusive frivillig og samtykkende intimt samvær, hedder det i forslaget.
Det er vigtigt at modernisere friskvårdstimmen, lyder det fra Torbjörn Zakrisson fra Centerpartiet i Älvdalen.
- Det er en sjov måde at opfordre til at få flere børn på, siger han.