Forhandlingerne mellem SAS og kabinepersonalet i Sverige går så trægt, at strejken blandt 800 stewarder og stewardesser fortsætter mandag. Det skriver Dagens Nyheter.
Det betyder, at fem rundture mellem Stockholm og København er aflyst imorgen. Derudover er SAS-trafikken til og fra København dog upåvirket af den svenske strejke.
I Stockholm ser det straks værre ud. Her vil 275 afgange blive aflyst mandag, hvilket vil påvirke mere end 20.000 rejsende, ifølge SAS.
Kabinepersonalet strejker, fordi de vil have bedre arbejdsforhold - - herunder muligheden for bedre at kunne planlægge deres fridage.
Strejken, der foreløbig har varet fire dage, har indtil videre kostet SAS 81 millioner kroner.
Læs mere her om hvordan strejken påvirker flytrafikken mellem Stockholm og København.