Svensk presse overvejer helt at droppe at fotografere pop-sensationen Britneys store koncert i Stockholm på mandag. De har fået nok af Spears' krav, der hele tiden bliver værre og værre.
Kravene går på rettigheder til billeder af koncerten. Der må ikke offentliggøres fotos taget ved koncerten ud over 30 dage efter koncerten. Ingen fotos må sælges videre. Ingen fotos, som Britneys management anser for at være krænkende må offentliggøres. Derudover skal Britneys management skal have ophavsretten til fotos, der falder i deres smag.
"De øger hele tiden kravene. Tidligere har vi skrevet under på, at vi ikke videresælger billederne til plakater og lignende, men dette er langt over vores grænse," siger Dagens Nyheters fotochef, Roger Turesson ifølge dn.se.
"Egentlig burde man gøre som i Tyskland og helt boykotte at skrive om og fotografere fra koncerterne. Arrangørerne kom hurtigt på andre tanker, da tyske medier truede med total boykot," siger Måns Brunius, der er billedredaktør på billedbureauet Scanpix.