Sveriges landbrugsminister, Eskil Erlandsson, har chokeret den svenske befolkning med udtalelser om dyresex. Det skriver expressen.se.
Debatten handlede om overgreb på dyr, og midt under den gik landbrugsministeren på talerstolen. Hensigterne har muligvis været gode nok, men han kom helt på afveje, mener svenske politikerkolleger, da han begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvor grænsen egentlig går.
- Er det, og skal det være lovligt at smøre sit kønsorgan ind i noget, som en hund synes smager eller lugter godt, for så at lade hunden slikke det af kønsorganet? spurgte ministeren sine tilhørere fra talerstolen.
Han satte også spørgsmåltegn ved, om det skulle være ulovligt at slikke en hunhund på patterne, hvis der var tale om ren og skær kærlighed til dyret, eller om også det skulle medregnes i kategorien 'seksuel udnyttelse'.
Landbrugsministerens udtalelser fik tilhørende til at måbe.
- Jeg blev helt paf. Stod Erlandsson på der på talerstolen og øste ud af sine egne seksuelle fantasier, eller hvad ved jeg? Jeg var rystet, siger Socialdemokratiets Monica Green til expressen.se.
Eskil Erlandsson snak om dyresex er efterfølgende blevet lagt ud på internetportalen Youtube.com, og det er allerede blevet set af næsten 30.000 mennesker. Filmklippet kan ses her.