Svenskerne har valgt en ny statsminister søndag, og det blev som ventet et magtskifte i landet.
Socialdemokraterna fik 31,2 procent af stemmerne, hvilket altså betyder en rød-grøn koalitionsregering med Stefan Löfven i spidsen.
'I aften har Sverige svaret: Nu har vi brug for en forandring, og vi har brug for en anden tilgang til tingene. Og mit vigtigste budskab i aften er, at jeg er klar til at udforske mulighederne for at forme en ny regering i Sverige.'
Socialdemokraterne havde faktisk håbet på endnu flere stemmer, for som den rød-grønne koalition ser ud nu, får man ikke absolut flertal i regeringen i Stockholm.
Men Stefan Löfven forventes ikke at række hånden ud til det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne, der fik en historisk fremgang ved valget og blev Sveriges tredjestørste parti med 12,9 procent af stemmerne.
Dermed kan Sverigedemokraterne med Jimmie Åkesson i spidsen komme til at få stor betydning i svensk politik i de kommende år, hvor de har god mulighed for at blive den afgørende tunge på vægtskålen.
Valget betyder et farvel til Fredrik Reinfeldt efter otte år som statsminister. Reinfeldt takker samtidig af som formand for Moderaterna til foråret. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen