FC Københavns forsvarende mestre i fodbold bliver ifølge den svenske avis Expressen forstærket med yderligere en landsholdsspiller til sommer.
Det er den svenske landsholdsback Per Nilsson, der ifølge avisens oplysninger skifter tilværelsen i norske Odd Greenland ud med en i den danske hovedstad, hvor han skal erstatte højrebacken Lars jacobsen, der som bekendt foresætter karrieren i tyske Nürnberg.
Per Nilsson selv afviser dog alle rygter om det forestående skifte og siger følgende til den svenske avis.
»Jeg vil ikke spekulere i det. Jeg koncentrerer mig om forårssæsonen i Odd Greenland nu.«