Af Heidi Robdrup | hero@avisen.dk
Det svenske flyselskab Nordic Airways har indstillet al flytrafik til og fra Irak indtil videre. Det skyldes, at et fly med 120 passagerer om bord sidste onsdag blev angrebet, da det var på vej fra den nordirakiske by Sulaimaniya til Stockholm.
En passager på flyet og den svenske luftfartsstyrelse oplyser ifølge Dagens Nyheter, at flyet var tæt på at blive ramt af et missil, der eksploderede 500 meter foran maskinen. Amerikansk militær i området undersøger nu sagen.