Den seneste tids afsløringer om arbejdskulturen på Zentropa, hvor medarbejdere har fortalt om smæk som afstraffelse og sexchikane, kan få konsekvenser for svensk støtte til filmselskabet.
Det skriver Politiken. Direktøren for Det Svenske Filminstitut, Anna Serner, og direktøren for Film i Väst, Mikael Fellenius, kritiserer Zentropas ledelses reaktion på sagerne.
- Jeg forventer, at det bliver meget, meget svært for Zentropa Denmark at få svenske penge i fremtiden, siger Anna Serner til avisen.
Gennem det svenske filmselskab Film i Väst og Zentropa Sweden er Det Svenske Filminstitut den største koproducent af Zentropas film.
Instituttet støtter ifølge Politiken typisk film fra instruktør Lars von Trier med 1-2 millioner svenske kroner.
Nu vil det svenske institut og filmselskaberne mødes med blandt andet regionale støtteinstanser og filmstationer for at diskutere en fælles reaktion i forhold til Zentropa og det fremtidige samarbejde.
- Som jeg forstår det, er alle her tilhængere af nultolerance. Det kommer til at kræve meget dialog, før nogen tør tro på, at der ikke er sexchikane på Zentropa. Der vil blive stillet mange spørgsmål, før vi er beroliget, siger Anna Serner til Politiken.
Det er Mikael Fellenius er enig i.
- Og for os betyder nul netop nul. Vi har lagt meget pres på Zentropa, og jeg håber, at jeg kan stole på, at der kommer en reel forandring. Vi er virkelig nødt til at være enige her, siger han til avisen.
I sidste uge meddelte Film i Väst, at Peter Aalbæk Jensen ikke længere kan optræde som producent på film, som støttes af Film i Väst.
To dage efter meddelte Zentropas ledelse, at der vil blive sat en stopper for klask i numsen som afstraffelse.
Det Danske Filminstituts (DFI) fungerende direktør, Claus Ladegaard, har sagt til Politiken, at der hos Zentropa var tale om "en middelalderlig form for ledelse".
Men han anså det ikke som en sag for DFI og mente, at "ledelsesudmeldingen i det mindste gik i den rigtige retning".
Sådan ser den svenske direktør langtfra på sagen.
- Film skabes i et miljø, som vi som støtteinstans har et ansvar for. Vi kan ikke give penge til et miljø, som ikke tager behandling af mennesker seriøst. Det er ikke en ansvarlig måde at bruge penge på, siger Anna Serner til Politiken.
/ritzau/