Den svenske anklagemyndighed har rejst tiltale mod Rasmus Paludan for hetz mod en befolkningsgruppe.
Det skriver den svenske avis Aftonbladet.
- Min vurdering er, at der er tilstrækkelige grunde til at rejse tiltale, og nu vil byretten behandle sagen, siger den svenske senioranklager Adrien Combier-Hogg i en pressemeddelelse fra Anklagemyndigheden.
Hændelserne fandt sted i april og september 2022.
Skridtet tages, over et år efter at Rasmus Paludan blev sigtet for samme gerning i Sverige.
Det var i forbindelse med ytringer fra den nu 42-årige dansker, da han afbrændte flere koraner i Sverige, blandt andet i Malmø den 16. april 2022.
Rasmus Paludan er ikke nævnt ved navn i pressemeddelelsen, og selv har han endnu ikke hørt besked om, at han skulle være blevet tiltalt. Det siger han til Ritzau.
I forbindelse med sigtelsen sidste år blev Paludan afhørt af politiet. Ifølge ham var afhøringen særligt centreret om, at hans meninger - og ikke direkte ytringer - var forhånende.
- Der sagde jeg, at jeg kan ikke forholde mig til, hvad nogen mener, at jeg mener. Jeg kan jo kun forholde mig til, hvad jeg har sagt, siger han.
- Jeg kan jo kun indrette mig i et retssamfund efter, at jeg kan blive straffet for, at jeg siger noget, der er ulovligt. Jeg kan jo ikke indrette mig efter, at man mener, at det, jeg mener, er ulovligt, tilføjer han.
Rasmus Paludan nægtede sig skyldig, da han blev sigtet sidste år.
Afbrændingerne vakte stor opsigt og førte til voldsomme uroligheder i området med bilbrande, stenkast og tilskadekomne betjente og civile.
Anklagemyndigheden oplyser i en kortfattet pressemeddelelse, at retssagen ventes at vare to dage, og at det ikke er muligt at få yderligere kommentarer.
Rasmus Paludan har ikke i denne forbindelse ændret sin adfærd siden sigtelsen, og han har heller ikke i sinde at gøre det ved tiltale.
- Jeg mener, at det er absurd at skulle være mere påpasselig, baseret på at man bliver anklaget eller sigtet for, hvad man mener, siger han.
Koranafbrændingerne fik storpolitiske konsekvenser.
Afbrændingen af en koran foran Tyrkiets ambassade i Stockholm var medvirkende til, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, meddelte, at han ville stemme nej til svensk medlemskab af Nato.
Det kostede en masse diplomatisk arbejdskraft at få vendt den konflikt, indtil Tyrkiet slutteligt godkendte det svenske Nato-medlemskab.
I Danmark har koranafbrændingerne også påkaldt sig politisk handling fra højeste niveau.
Regeringen meldte i sommeren 2023, at man ville forbyde afbrænding af koraner og andre religiøse skrifter.
Det blev senere vedtaget af et smalt flertal i Folketinget.
Regeringens begrundelse for forbuddet, der blev kritiseret for at være et indgreb i ytringsfriheden, var blandt andet, at de udgjorde en sikkerhedstrussel.
/ritzau/