TV 2 s Europa-korrespondent Svenning Dalgaard får ikke lov at glemme sin affære med en 25-årig alenemor fra Slagelse.
Den nu forhenværende elskerinde, Natasha Enetoft, planlægger at skrive en bog om sin seks måneder lange affære med Svenning. Det skriver ugebladet Se og Hør.
Og tilsyneladende vil Natasha Enetoft ikke holde noget tilbage:
- Jeg vil skrive hele historien uden omsvøb, forklarer
Natasha til Se og Hør og lover læserne masser af saftige detaljer.
De to mødte hinanden på Dalgaards TV 2-blog på internettet, og dét, der begyndte som en uskyldig flirt, udviklede sig hurtigt til en dampende hed affære, hvor Dalgaard angiveligt var tæt på at forlade sin kone undervejs. TV 2-journalisten fik dog kolde fødder og droppede til sidst affæren.
Efterfølgende stod den forsmåede elskerinde frem og afslørede saftige detaljer fra forholdet til Dalgaard, som hun roste for at være en tyr i sengen, og hvordan de to kommunikerede, når Svenning på skærmen rettede på sit slips.
Ganske bemærkelsesvarigt valgte Dalgaard at gå i pressen og kommentere forholdet, som han beklagede dybt. Med den kommende bog får han nok en ekstra grund til at beklage det.