Det danske lyd- og musikfirma Supersonic vil gøre Svendborg til Danmarks svar på Hollywood.
Firmaet, med hovedsæde i København, vil i følge amtsavisen skabe en filmby, og direktør Lars Mitch Fischermann har store planer:
- Svendborg har det hele med havn, by og natur, så vi kan uden problemer skyde film i Svendborg og omegn, siger han til Fyns Amts Avis.
Lars Mitch Fischermann har allerede en masse ideer, men de sidste aftaler mangler lige at falde på plads.
Blandt andet ønsker han, at FilmFyn skal være med til at generere en del af arbejdet.
Kilde: amtavisen