Hvad skal der til, for at du kommer i job?
Det spørgsmål skal langtidsledige fremover besvare, når de er til møde i landets jobcentre. Og kommunen skal lytte, for nu skal de ledige selv kunne vælge den indsats, der i sidste ende skal give dem et job.
I hvert fald hvis det står til det regeringsnedsatte Carsten Koch-udvalg, der i sidste uge præsenterede sine nye anbefalinger, skriver Ugebrevet A4.
Hos Dansk Socialrådgiverforening kalder formand Majbrit Berlau forslaget for stærkt tiltrængt. Hun er ikke i tvivl om, at øget medbestemmelse hos borgeren er vejen frem, hvis flere langtidsledige skal bytte kontanthjælpen ud med et job.
- Det er kun klogt at lade borgerne få større medejerskab i indsatsen. Oddsene for, at handleplanerne bliver omsat til virkelighed, er langt større, siger Majbrit Berlau til Ugebrevet A4.
Det skyldes ikke mindst, at borgerne bliver langt mere motiverede på den måde, forklarer professor Per Kongshøj Madsen, der er med i ekspertgruppen bag anbefalingerne. For det er lysten, der driver værket.
- Når borgerne selv får lov at sidde ved roret, vil de også være mere motiverede til at gennemføre det, de går ind til. Der ligger en motivationstankegang i det, siger Per Kongshøj Madsen til Ugebrevet A4.
Mikrolån og egne ideer
I første omgang vil ekspertgruppen lancere projektet som en forsøgsordning. I alt fem millioner kroner skal i 2016 og 2017 afsættes til at prøve ordningen af i en række kommuner. Hvis alt går vel, skal alle landets jobcentre efter forsøget tage ordningen til sig.
Per Kongshøj Madsen forklarer, at ordningen kan indrettes på flere måder i kommunerne.
- Den mest vidtgående model er, at kommunen simpelthen giver en sum penge til borgeren, som så frit kan vælge, hvad pengene skal bruges på. Kommunen kan også på forhånd opstille en række tilbud, som borgeren kan vælge imellem, og endelig kan borgere med gode forretningsideer få et mikrolån til at starte en virksomhed op, siger Per Kongshøj Madsen.
Men de gode intentioner kan hurtigt falde til jorden, mener Majbrit Berlau fra Dansk Socialrådgiverforening. For mængden af sager på den enkelte sagsbehandlers bord i landets jobcentre har hobet sig op i sådan en grad, at der ganske enkelt ikke er tid til at inddrage borgeren mere.
- Med det sagsantal, vi sidder med i øjeblikket, og den minimale tid, vi dermed har til rådighed til den enkelte borger, er det helt urealistisk, at vi er i stand til at lave den medinddragelse og skabe det ejerskab, der efterspørges, siger hun.
Hun pointerer, at sagsbehandlere i dag kun har 20 procent af deres tid til det borgerrettede arbejde. Resten af tiden går med at navigere i bureaukratiske regler.
Tidskrævende opgave
Lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard er enig i, at sagsbyrden er en hindring for øget medbestemmelse.
- Selve sagspresset kan godt medvirke til, at man ikke får skabt ejerskab og empowerment hos borgeren, fordi det tager tid, siger Thomas Bredgaard til Ugebrevet A4.
For arbejdet går ganske enkelt hurtigere, når det er sagsbehandleren selv – og ikke den ledige – der har det endelige ord.
- Hvis du som sagsbehandler har en sagsbunke på 200 borgere, du skal igennem, så går det lidt hurtigere, hvis du selv træffer beslutningerne i stedet for at bruge en masse tid på at medinddrage borgeren, siger Thomas Bredgaard.
I KL bakker formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Jacob Bundsgaard, helt og holdent op om, at ordningen skal bredes ud. Men han kan ikke se, hvordan mere medbestemmelse skulle give sagsbehandlerne mere at lave.
- Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle være mere tidskrævende. Pointen med at give borgerne et større ansvar er jo netop, at man så som sagsbehandler har et tilsvarende mindre ansvar, siger Jacob Bundsgaard til Ugebrevet A4.