Elever i skolens ældste klasser får tit at vide, at de skal regne med lavere karakterer, når de kommer i gymnasiet. Men det holder i mange tilfælde ikke, skriver Politiken mandag.
To ud af tre af de fagligt svageste elever, der blev studenter i 2014, har tværtimod fået højere karakterer til studentereksamenen, end da de afsluttede folkeskolen, viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet.
Af de mere end 5000 studenter fra sidste år, der fik under 4 efter 12-skalaen i dansk og matematik ved afgangsprøverne i grundskolen, har 67 procent opnået højere karakterer til studentereksamen.
- Hvis man tror, at prøvekaraktererne fra folkeskolen viser, hvordan det kommer til at gå eleverne, kan man godt tro om igen. Tallene viser tydeligt, at det for mange elever går den anden vej, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE til Politiken.
Kort før valget forhandlede Folketingets partier om en reform af gymnasierne.
Forhandlingerne strandede, fordi Socialdemokraterne og De Radikale højst ville gå med til et karakterkrav på 2 i dansk og matematik for optagelse på et gymnasium.
Venstre og De Konservative ønskede et krav på karakteren 4, mens Dansk Folkeparti ville sætte barren højere, og Liberal Alliance ønskede, at alle med under 7 i dansk og matematik skulle afvises på gymnasierne.
Mie Dalskov Pihl peger på, at en karakterbom på 4 eller højere for at komme ind på gymnasier vil sortere op til ti procent af en ungdomsårgang, som i dag får en studenterhue, fra.
- Det er faktisk elever, som ikke bare klarer sig gennem med rumpetten i vandskorpen, men får et hæderligt eksamensbevis, siger hun til Politiken og peger på, at et karakterkrav vil ramme mønsterbryderne.
Både gymnasierektorer og elever hilser undersøgelsen velkommen og håber, at den vil give genlyd på Christiansborg, når politikerne efter sommerferien tager fat på forhandlingerne om gymnasierne.
/ritzau/