Svævefly styrtet ned i Aarhus

Krimi
En mand er kommet til skade i forbindelse med styrtet. (Foto: Øxenholt Foto)

En mand er kommet til skade i forbindelse med styrtet

Tirsdag eftermiddag er et svævefly styrtet ned i Thomasminde ved Aarhus. 

Ulykken skete i forbindelse med at flyet skulle lette.

Østjyllands Brandvæsen, politi og ambulance folk arbejder på stedet.

Ifølge Ekstra Bladet, er en mand kommet til skade under styrtet.

- Jeg har sparsomme oplysninger på nuværende tidspunkt. Flyet har ramt landingsbanen på en lidt uheldig måde, hvorefter det er gået i stykker, og piloten er kommet til skade, siger Michael Rasmussen, der er formand og instruktør i Aarhus Svæveflyklub, til Ekstra Bladet.

Det drejer sig om en 51-årig mand. Seneste melding er, at han er ved bevidsthed og kørt til Skejby Sygehus. 

Mandens familie er underrettet.

Nu skal flyet undersøges nærmere, så man kan finde ud af, hvad der skete i forbindelse med styrtet.

Ulykken skete sent tirsdag eftermiddag ved Aarhus Svæveflyklub. Øxenholt Foto

Brandvæsnet undersøger flyet efter manden er blevet reddet ud. Øxenholt Foto