Reality Awards løb af stablen lørdag aften, og Sussi Nielsen lader ikke en chance for en god fest gå fra sig. Tværtimod.
Sangerinden var hyret til at uddele prisen for ”Årets bedste karakterdrevne program”, der for øvrigt gik til ”Langt fra landsholdet”.
Da prisen var overrakt, blev gækken i den grad slået løs, viser billeder, som SE og HØR bringer på deres hjemmeside. Sussi fik nemlig masser af kærlighed fra sin bordherre, Martin Brodersen kendt fra ”Gift ved første blik”. Han var særdeles begejstret for rødhårede Sussi, og overdængede hende med kys.
69-årige Sussi tog glad imod opmærksomheden, selv om det ikke er længe siden, hun kunne fortælle, at hun har fundet en ny kæreste efter livsledsageren Leos død sidste år.
Martin Brodersen medvirkede i "Gift ved første blik", hvor han blev smede sammen med Pernille Mikkelsen. (Foto: Snowman TV productions)