Det er nu et år siden, Sussi mistede sin Leo. Men sangerinden er forelsket igen til op over begge ører.
Det fortæller hun ifølge herognu.dk i et interview med Nordjyske.
Her fortæller den 68-årige sangerinde om sin nye kærlighed - en 10-årig yngre mand, der arbejder med at sælge ost.
- Det er vidunderligt. Der er så mange følelser, jeg ikke kunne huske. Og det vilde af det er, at han er lige så forelsket i mig, som jeg er i ham, og han har ikke noget imod at sende masser af hjerter og sige "jeg elsker dig" - alt det, der var så svært for Leo, og ååh, det kan jeg godt lide, siger hun til Nordjyske.
Sussi forklarer, at den 58-årige jyde, som hun i forvejen var venner med på Facebook - skrev til hende og spurgte, om han måtte invitere hende på ostebord - og det fik han lov til.
I dag taler de og skriver sammen hver dag, og næste skridt er at præsentere hinanden for familierne, lyder det i interviewet.
Det er Sussis andet forhold, siden Leo døde 18. februar 2023.