I dag udkommer Sussi Nielsens nye bog “Jeg er Sussi”. Her fortæller “Sussi og Leo”-sangerinden om sit liv med op- og nedture, kærlighed og sorg.
Og også om de ting, der uforvarende følger med, når man bliver en kendt person.
Ekstra Bladet har læst bogen og kan berette, at Sussi er træt af den mængde af dickpicks - billeder af tissemænd - som hun får i sin indbakke.
- Jeg har de senere år erfaret, at der er en træls bivirkning ved at være kendt: Dickpics, skriver Sussi i bogen.
Hun fortæller, at der er fremmede mænd, der plager om billeder af hendes bryster, mens andre altså føler trang til at sende billeder af deres tissemænd.
- Pludselig kan jeg klikke på noget, og sekundet efter sidder jeg og glor på sådan en. Hvad skal vi med det?, skriver hun.
- Jeg bryder mig ikke om det, jeg synes, det er en mærkelig opførsel, men jeg bliver heller ikke rigtig vred. Jeg tænker, at de mænd må have det dårligt. Man sidder vel ikke og fotograferer sin pik og sender den rundt på internettet, hvis man har et godt liv?, spørger hun i bogen, der udkommer i dag.
Sussi mistede tidligere på året sin mangeårige livsledsager Leo, men har siden fundet sig en ny kæreste.
Sussis bog "Jeg er Sussi". (Foto: PR)