Suspekt er ikke på vej til at gå i opløsning, som Gaffa ellers skrev i går.
Musikmagasinet skrev den nedslående nyhed på baggrund af en pressemeddelelse, der fortalte, at gruppens koncert i Odense bliver slutningen. Men nu sætter Suspekt spørgsmålstegn ved den oplysning på hjemmesiden Tabulogen.dk.
"Vi vil hellere begå selvmord end at gå i opløsning! Man kan ifølge GAFFA.dk læse, at fredag den 14. august er dagen, hvor Suspekt går i opløsning. Vi i Suspekt undrer os over, hvordan dette komme til at ske?," skriver gruppen.
Men de samtidig næring til yderligere spekulationer.
"Vil det være med en bestemt slags præparat á la grundrens, salmiakspiritus eller round-up? Og gælder dette kun til opløsning af grupper, eller er det også af solister som for eksempel Marwan og Jooks, der i fremtiden bare sådan uden videre kan gå i opløsning?", skiver Suspekt.