For første gang siden 80’erne er en dansk spillefilm blevet nomineret til en Oscar. Det sker med Susanne Biers kærlighedsdrama ?Efter Brylluppet’, der har Sidse Babett Knudsen og Mads Mikkelsen i hovedrollerne.
»Min telefon ringer hele tiden,« siger en jublende glad Susanne Bier til TV 2 News.
»Jeg er helt vildt glad. Jeg troede ikke, at jeg ville blive så glædeligt overrasket, men det blev jeg,« siger hun videre og skynder sig at rose resten af feltet.
»Det er et hårdt felt, og jeg skal være tilfreds og stolt over blot at være med i nomineringen. De andre film er simpelthen så gode.«
Susanne Bier er nomineret i kategorien bedste udenlandske film sammen med den tyske film ?De andres liv’, den spansk-mexikanske eventyrfilm ?Pan’s Labyrint’, indisk-canadiske ?Warter’ og franske ?Indigènes’.