Det er knap en måned siden, at succesinstruktøren Susanne Bier satte sin villa i Hellerup til salg.
Men allerede nu kan man spare millioner på den eksklusive adresse i den københavnske forstad. Susanne Bier har nemlig netop skåret over to millioner kroner af udbudsprisen, skriver boligmediet Boliga.dk.
Hvor du før skulle betale 27 millioner kroner koster den 239 kvadratmeter store ejendom nu 24.995.000 kroner.
Til den pris får man blandt andet otte værelser og en kælder på yderligere 115 kvadratmeter.
Bier købte det mere end 100 gamle hjem i 2000. Det var året efter hendes populære romantiske komedie "Den eneste Ene" havde premiere.
Dengang gav hun 3,5 millioner kroner for huset, så selvom hun har skåret i prisen, er der altså stadig en chance for en ganske solid fortjeneste.
Selvom prisen er skruet godt ned, ligger kvadratmeterprisen stadig højt i forhold til det dyre boligområde.
Lige nu skal man i gennemsnit betale på den anden side af 83.000 kroner for én kvadratmeter villa til salg i Hellerup. Susanne Biers villa er derimod til salg for over 104.000 kroner for hver boligkvadratmeter i det herskabelige hjem.
Se Susanne Biers Hellerup-villa her