Dommeren ved retten i Århus mente, at der var begrundet mistanke mod Susan K. Derfor skal hun nu blive i fængsel til efter nytår.
Den blonde tv-kendis kastede i nat på et diskotek et glas efter en garderobepige. Ølglasset ramte uheldigvis den 20-årige pige, hvorefter politiet blev tilkaldt og Susan K. anholdt.
Den unge kvinde fik en lang flænge i panden, som siden måtte sys med seks sting.
Efter en nat i brummen havde den 35-årige reality-babe håbet på at blive løsladt, så hun kunne fejre jul og nytår i familie og venners skød. Men sådan ville dommeren det ikke.
Han sendte tv-kendissen i brummen i 14 dage for episoden, der fandt sted klokken 3.30 i nat på diskotek Social Club i Klostergade.
Susan K.'s advokat valgte at kære afgørelsen til Landsretten.