Reality-kvinden Susan K. blev fanget i et intimt øjeblik, da hun blev set kysse med en af sine Paradise Hotel-venner på en cafe i Nyhavn.
Den heldige fyr var Nicolai, der i anledning af sin 24 års fødselsdag sikrede sig et hedt kys af den barmfagre blondine.
De to er dog ikke blevet kærester, men drømte sig måske bare et øjeblik tilbage til det solbeskinnede ferieparadis, hvor 'isterningeleg' med eller uden isterning er obligatorisk.
"Vi er bare rigtig gode venner. Vi har været der rigtig meget for hinanden her på det sidste," siger Nicolai til Se og Hør.
De to venner har begge haft det svært, efter de er vendt hjem fra hotellet i Mexico. Mens Susan K. måtte en tur i fængsle for glaskasteri i Århus, har Nicolai været i mediernes søgelys grundet rygter om, at han var homoseksuel.