Susan K, som i lørdags blev overfaldet uden for kendisdiskoteket NASA i København i lørdags, har anmeldt overfaldet.
Ifølge eb.dks oplysninger har hun været omkring skadestuen som en del af anmeldelsen.
"Hævelserne og mærkerne er blevet værre. Jeg troede faktisk ikke, at det kunne blive værre. Han skal fanges og straffes. Ellers bliver det jo aldrig stoppet. Så bliver det værre og værre," siger realitystjernen til Ekstra Bladet.
Bagefter kørte hun og hendes ven Nikolaj, der også blev overfaldet, forbi Station City i København for at indgive en officiel anmeldelse.
Susan K var helt hævet i den ene side af hovedet efter overfaldet og havde det meget dårligt efterfølgende. Men den 35-årige realitystjerne nægter at lade sig tryne.
Hendes kæreste, Søren, der deltog i dette års Robinson Ekspeditionen, var ikke sammen med Susan, da hun blev overfaldet.