Danmark tabte her til aften 2-1 til Hviderusland i Köln.
Lars Eller ellers bragte de rød-hvide i front efter godt 30 sekunders spil.
Nederlaget får dog ingen betydning for landsholdets videre færd i turneringen, idet Finland tidligere på aftenen slog Slovakiet og sendte skøjtedrengene i den første VM-kvartfinale nogensinde.
Hviderusserne kæmpede overraskende bravt i kampen til trods for, at de intet havde at spille for.
Den tabte kamp betyder, at landholdet højst bliver nummer tre i mellemrunden, der endelig afgøres i morgen.
Landstræner Per Bäckman tillagde efter kampen ikke nederlaget den store betydning, fordi 'Hviderusland er et rigtig godt hold'.
Han ser nu frem til, at få et par hviledage.
"Det er vigtigt, nu hvor vi har spillet seks kampe på elleve dage," sagde han til TV2 Sport og tilføjede, at hans spillere i dag betalte prisen for 16 minutter i udvisningsboksen.
"Vi så lidt trætte ud," erkendte han.