26-årige Andreas Flaten fra Georgia var holdt op på værkstedet A OK Walker Autoworks. Han modtog dog ikke sin løn til tiden, hvorfor han kontaktede myndighederne, som skrev ud til værkstedet, at der skyldtes løn for pågældende periode til Andreas.
Dagen efter lå der 91.500 beskidte pennyer i hans indkørsel. De var fyldt med motorolie. Ydermere lå der en hilsen fra hans chef: Fuck you...
Andreas Flaten fra Fayetteville i Georgia med sin trillebør fyldt med sin seneste løn. Foto: WGCL-TV
Andreas Flatens kæreste, Andrea Oxley siger til WGCL-TV News, at hendes kæreste er svært irriteret, og så mangler der oven i købet nogle penge. De mange mønter, som efterfølgende blev skovlet op i en trillebør og tilsammen vejede 227 kg., beløb sig til $915 (5.800 kr.), men var uden den bonus, som ligger oven i hans løn.
De mange olierede mønter kan han ikke aflevere til banken, før de er gjort rene, og indtil videre har han brugt to timer til bare at rengøre nogle få dollars, så han kommer til at arbejde hele foråret med at få sin løn.
227 kg. mønter fyldt med motorolie. "Tak for et godt samarbejde". Foto: WGCL-TV
Tv-stationen kontaktede ejeren af værkstedet, Miles Walker, som sagde, at "det kunne han ikke huske noget om". Og "så vidt han kan forstå, skylder han ikke Andreas løn længere..."
- Jeg er så frustreret over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget, siger Andreas Flaten, mens han henter flere klude for at tørre olien af de mange mønter i trillebøren.
Andreas og hans kæreste Olivia, som godt ved, hvad de skal det næste stykke tid: rense mønter. Foto: WGCL-TV