Der er ikke sparet på ret meget, når gæsterne besøger Falsled Kro.
Du kan sågar ankomme med vandfly til Falsled Havn for at nyde stedets Signaturmenu til 2.475,- kroner - pr. person og uden vin.
Helt så fornemt var det dog ikke, da Fødestyrelsen var forbi onsdag.
Det fortæller både eb.dk og en nu temmelig mellemfornøjet smiley, der ikke længere har mundvigene i den rigtige retning hos den femstjernede restaurant.
Af konrtolrapporten fremgår det, at der i køkkenet blev fundet både spindelvæv, edderkopper og indtørrede belægninger.
Besøget fra Fødevarestyrelsen resulterede i en såkaldt indskærpelse og medfører to opfølgende besøg.
Det fremgår da også af rapporten, at kroen medgiver forholdene og godt kan se, at der skal rengøres yderligere.
Alle andre forhold på kroen var iøvrigt i orden.