Selv om det ikke er ligegyldigt for patienterne, hvordan et hospital er indrettet og udsmykket, er det svært at vurdere, om supersygehusene skal prioritere kunst for flere millioner, som flere supersygehuse budgetterer med.
I hvert fald ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv.
Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, kalder det et utroligt vanskeligt spørgsmål.
Han henviser til begrebet helende arkitektur, som går ud på, at det kan have helende effekt, hvis du er et sted, hvor der er lys og rart at være frem for det modsatte.
- Men om det ligefrem betyder, at det er omkostningseffektivt med kunst - med et billede på væggen - der er en bid vej, siger han.
Hos Socialdemokratiet er man ikke tvivl. Kunsten skal have sin plads på de nye supersygehuse, da det kan have en "helende effekt", mener sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.
Hos DF synes man tværtimod, at det er helt forkert at prioritere kunst frem for eksempelvis sengepladser.
Og det er et vanskeligt spørgsmål, mener også Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom på Syddansk Universitet. Særligt i dag, hvor mange patienter kun er indlagt i kort tid.
- Man ved, at bygningsudformning betyder noget. Specielt ved længerevarende indlæggelser. Men i dag er mange indlæggelser korte, og da det er svært at dokumentere, hvad kunst betyder, så det er ikke helt unaturligt, at man nedprioriterer det.
- Men der skal selvfølgelig være plads til kunst, men det skal være en balanceret vurdering. Hvor man venter lidt med udsmykning, så længe midlerne er små.
Ifølge Jyllands-Posten regner man med alene i Region Hovedstaden at købe kunst for over 100 millioner kroner - svarende til en procent af budgetterne.
/ritzau/