Det blev set som noget så unormalt i Hollywood som et langt og stabilt ægteskab. Men efter 27 år er det slut for Hugh Jackman og Deborra-lee Furness.
Det oplyser parret i en fælles udtalelse til People.
– Vi har været velsignet af at kunne dele næsten tre årtier sammen som mand og kone i et vidunderligt, kærlighedsfyldt ægteskab. Men nu ender rejsen, lyder det blandt andet fra parret.
54-årige Jackman og hans 13 år ældre kone har sammen to voksne børn, sønnen Oscar og datteren Ava.
Parret, der begge er skuespillere, mødtes under indspilningerne til den australske TV-serie ”Correli” i 1995 og blev gift året efter .