Lucas Bjerregaard kan med begrundet håb begynde at drømme om sin første titel på European Tour.
I Hongkong har den danske golfspiller fundet storspillet frem, og efter en kanonrunde på tredjedagen ligger Bjerregaard på en delt førsteplads i 15 slag under par.
Danskeren gik de 18 huller i imponerende syv under par.
De to første runder torsdag og fredag var godkendte i fire under par, men tre bogeys på hver af runderne slog lidt skår i glæden over det gode spil.
De bogeys var pillet fuldstændig væk lørdag indtil sidste hul.
Lucas Bjerregaards scorekort viste otte flotte birdies - blandt andet leverede han fire på stribe fra hul 10 til 13 - men en bogey på 18. hul betød, at han må dele førstepladsen med englænderen Justin Rose.
Det ligner en duel mellem de to på finalerunden, da nummer tre, inderen Anirban Lahiri, er fire slag efter.
I september blev Lucas Bjerregaard henholdsvis delt treer og femmer i Italien og Tyskland, mens han i sidste uge blev delt nummer ni i Portugal.
Formen har altså været der i et stykke tid for 24-årige Bjerregaard, og meget tyder på, at han kan være på vej til karrierens største resultat.
Lasse Jensen er eneste anden dansker i Hongkong, som klarede cuttet, men han ligger langt tilbage i et slag under par.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.