Supermodellen Tyra Banks har fået ørerne i maskinen.
Der har aldrig været mere debat om for tynde modeller, alarmerende lave bmi-tal og spiseforstyrrelser i modebranchen.
Men det afholdt ikke Tyra Banks fra at komplimentere en ultra-tynd pige, som medvirker i succesprogrammet 'Top Model'.
I en trailer til den nye sæson af programmet ser man Banks tale meget entusiastisk til og om en super tynd pige, som tydeligt lider af en spiseforstyrrelse.
Det skriver seoghoer.dk.
Det er dog ikke tydeligt for Tyra og hendes meddommere, som kommer med positive og humoristiske kommentarer til pigen.
Efter at udtalelsen nåede offentligheden, har Frk. Banks haft travlt med at forklare sig.
"På vegne af hele 'Top Model'-teamet er jeg virkelig ked af den måde, traileren blev klippet på," skriver Tyra Banks på sin hjemmeside.
Supermodellen mener nemlig ikke, at traileren giver et sandfærdigt billede af situationen. Da der for eksempel er blevet manipuleret med lyde og sat lyde af Banks fnis ind i klippet.
Traileren er nu blevet fjernet fra programmets hjemmeside.