Hvis du har lagt røgede lakserester i indkøbskurven, når du har handlet hos supermarkedskæden ABC Lavpris, er der god grund til at smide det direkte i skraldespanden.
Fødevarestyrelsen oplyser onsdag i en pressemeddelelse, at der er blevet konstateret listeria i et parti røgede lakserester.
Der findes ABC Lavpris-butikker spredt ud over Jylland og en enkelt i Glamsbjerg på Fyn.
Det vides dog ikke med sikkerhed, om det er samtlige butikker, der har solgt røgede lakserester med listeria.
- Vi går ud fra, at produktet kan have været til salg i alle kædens butikker, lyder det i et mailsvar fra Fødevarestyrelsen.
Symptomerne for listeria er blandt andet influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og eventuelt mavetarmproblemer. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.
De røgede lakserester er produceret i Letland.
Forbrugerne rådes af Fødevarestyrelsen til at kassere produktet eller til at levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.