Seks danske klubber mister talentstøtten, den såkaldte ITU-støtte fra DBU. Det blev resultatet af DBU’s seneste vurdering af de 14 talentudviklingsklubber.
De seks klubber, der ikke længere kan få støtte er FC Nordsjælland, Vejle og Esbjerg fra Superligaen. Herfølge og AB fra Viasat Divisionen og B93 fra 2. Division. Støtten er på 200.000 kroner om året, og DBU fjerner den, fordi at talentmassen ikke er tilstrækkelig i gruppen af spillere fra 16 til 21 år i de pågældende klubber.
Det vækker forargelse i FC Nordsjælland.
»Det er simpelthen ufatteligt, at DBU på den måde gør grin med alt det talentudviklingsarbejde, der leveres hos os og for eksemple Esbjerg, som fik samme meddelelse som FCN i dag. DBU skulle hellere tage flere klubber ind i talentudviklingen og styrke det arbejde, der er så vigtigt for dansk fodbold. Når man siger, at man prioriterer dansk fodbolds fremtid, er det her nærmest en parodi,« siger Allan K. Pedersen, FC Nordsjælland til Kunsport.dk