Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Frisk grønt fra SB Grønthandel, nyfangede fisk fra Thorupstrand Kystfiskerlaug og friskbagt økologisk brød.
Det er nogle af de råvarer, som SuperBrugsen stiller til rådighed for de unge til FoodJam, der afvikles på Roskilde Festival i samarbejde mellem Madkulturen, SuperBrugsen og Roskilde Festival. Succesen FoodJam gentages for 5. år i træk.
FoodJam er et aktivt folkekøkken på Festivalen, hvor gæsterne kan komme og lave deres egen mad af de bedste råvarer sammen med kulinariske vejledere. Prisen for at være med er 65 kr. pr. person. Til gengæld får man ny viden, en lærerig og sjov oplevelse og et måltid af højeste kvalitet.
"SuperBrugsen er med på FoodJam for at vise festivalgæsterne, at et supermarked kan noget andet og mere end de discountbutikker, mange af dem handler i til hverdag. Vi gør det tydeligt, at vi har meget mere økologi, et meget større udvalg af friske råvarer og faguddannede medarbejdere, hvor man kan få råd til den daglige madlavning," siger marketingchef Martin Dalsgaard, SuperBrugsen.
Udover at sørge for de rigtige råvarer, så står SuperBrugsen sammen med Coop Logistik også for den ganske store opgave at sikre, at de friske varer kommer frem til tiden i den rigtige temperatur.
"FoodJam skaber begejstring omkring mad og måltider og giver de unge lyst til at lave mad med nye råvarer og ingredienser sammen med andre unge. Vi ved, at 96 % af FoodJams gæster deltager for fællesskabets skyld, men 75 % går derfra med lyst til at afprøve nye råvarer og teknikker derhjemme. Vi er glade for, at SuperBrugsen igen i år vil være med til at styrke unges madkultur på Roskilde Festival," siger Judith Kyst, direktør for Madkulturen.
Se video om partnerskabet mellem SuperBrugsen, Madkulturen og Roskilde Festival via dette link.
Læs mere om FoodJam her.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.