En god begivenhed kan vel ikke gentages for tit?
Tilbage i november 2021 afslørede Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufour pludselig, at de var blevet gift.
Nu har super-parret så besluttet at blive gift igen, fortæller Rasmine Laudrup i et opslag på det sociale medie Instagram.
Til et skønt feriebillede, hvor parret solbader på en strand, skriver Brian Laudrups datter på engelsk.
- Through-back to 5 perfect days of vacation last month with my beautiful wife. Can’t wait to marry you (again) in 4 months!
Frit oversat til dansk bliver det "tilbageblik på fem dages perfekt ferie i sidste måned med min smukke kone. Jeg kan ikke vente med at skulle gifte mig med dig igen om fire måneder."
Ligeledes på engelsk, svarer fruen i kommentator-sporet, at hun så sandelig heller ikke kan vente på, at parret bliver gift igen.
Du kan selv tjekke opslaget lige herunder.
Parret blev forlovet tilbage i 2020, hvor Rasmine Laudrup-Dufour gik på knæ i forbindelse med et ridestævne, som Cathrine Laudrup-Dufour, der er professionel dressurrytter, deltog i.
Det var netop foran de stolte forældre, Brian og Mette Laudrup, at hun kunne sætte forlovelsesringen på sin udkårendes ringfinger.