Filmfestivalen Sundance kan blive sendt til Mellemøsten. Filminstruktører i Abu Dhabi søger nemlig om godkendelse fra skuespilleren Robert Redford om at låne navnet, så de også kan holde filmfestival hos dem.
Redford er selv optimistisk for udbredelsen af festivalen, der indtil videre holder til i Utah.
"Det giver mening at sprede vores mission til Mellemøsten. Vi er i forhandlinger, men intet er blevet underskrevet endnu," siger skuespilleren.
Det var i sin tid Robert Redford, der var medstifter af Sundance Festival. Den skulle promovere uafhængige film. Projektet er nu blevet så stort, at både amerikanske og internationale filminstruktører sætter kæmpe kryds i kalenderen for sikre sig en plads til Festivalen, skriver femalefirst.co.uk.