Der blev både brugt baseball-køller og ølflasker, da en 17-årig japansk sumobryder-elev skulle hærdes under træning.
Træningen var nemlig ledet af selve bossen for Japans Sumobryder Forbund, den 57-årige Tokitsukaze, men uheldigvis døde den unge elev af den hårde træning og skandalen, der har ramt den japanske nationalsport hårdt, har nu kostet sumo-bossen jobbet.
- Vi har i dag besluttet at afskedige ham. Han er skyld i en offentlig skandale og har skadet Sumo Forbundets ære, udtaler en talsmand for forbundet.
Sumo-boss Tokisukaze erkender, at han i juni slog sin elev med en ølflaske og trænede ham så hårdt, at han dårligt kunne stå på sine ben. Under samme træning har andre senior-brydere fortalt politiet, hvordan de angreb den 17-årige, blandt andet med et baseball-bat. Da drengen kollapsede af udmattelse, blev han kørt på hospitalet. Lægerne kunne dog ikke stille noget op, og drengen døde dagen efter af sine kvæstelser.