Det er svært at hamle op med sine mobbere, når man ikke kan se dem. Det er et problem, som Sugarbabe-sangerinden Heidi Range slås med, da et utal af mennesker er begyndt at mobbe hende på Twitter, fordi hun har rundere former end de øvrige band-medlemmer.
Det skriver hjemmesiden Now Dalily.com.
Ranges vægt har gennemgået noget af et yoyo-forløb, og sangerinden har derfor haft rigeligt på sidebenene i perioder. Det er blevet bemærket af de mange kommenterende på Twitter.
- Engang var der nogen, der twittede; "Hvorfor får du ikke en spiseforstyrelse? Du ser fed ud ved siden af de andre piger i bandet". Det synes jeg, var ret hårdt, fortæller Range.
Den 29-årige sangerinden er dog blevet bedre til, at håndtere de skrappe kommentarer og komme videre med oprejst pande.
Men hun synes stadig, at det er svært.
- Selvfølgelig sårer det mig. Jeg har også øjeblikke, hvor det går mig på. Men jeg bliver betalt for at gå på scenen, det er mit job, så nogle gange må jeg bare tvinge mig selv til at komme videre, konstaterer Range.
Sangerinden er da også blevet en del tyndere efter at have deltaget i programmet "Dancing on Ice" tidligere på året. Hun benytter sig nu af en personlig træner for at beholde formen.
- Jeg føler mig så tonet og sund. Jeg fylder 30 næste år, og jeg har det bedre end nogensinde, fortæller Range.
/ritzau/