En af vor tids helt store science fiction-film får nyt liv. Filmen 'Outland,' der blev nomineret til en Oscar i 1984 og havde Sean Connery i hovedrollen, skal nu indspilles endnu en gang.
Dramaet handler om en politibetjent, som er udstationeret på en af Jupiters måner, hvor han opdager en drabelig konspiration, hvor arbejdsgivere giver deres arbejdere stoffer, så de kan arbejde langt hurtigere. Desværre betyder det også, at de ender med at få dødelige psykoser, og han sætter sig for at få det stoppet.
Gianni Nunnari og Craig J. Florex er producere på filmen, og siger til Variety, at de var vilde med den originale 'Outland,' og de vil forsøge at lave den nye udgave af filmen så tæt op af den originale som muligt.
Der er endnu ikke nogen forlydender om, hvorvidt Sean Connery selv skal spille en rolle i filmen, eller hvem der skal overtage arven efter ham.