Danske elitesportsudøvere hænger stadig flere medaljer om halsen. Det er konklusionen efter et succesrigt sports-år, hvor Team Danmark-støttede atleter har vundet 62 medaljer ved enten EM eller VM. Medaljehøsten er en markant fremgang i forhold til de 44, der blev vundet i 2002, hvor der var præsis samme stævner og turneringer som i år.
Nye medaljeforbund er brydning, bueskydning, taekwondo, ridning, militær femkamp, bowling og banecykling.
»Vores langsigtede satsninger, i tæt samarbejde med udvalgte specialforbund, giver således resultater ? og det er afgørende at holde fokus, så den positive tendens kan fortsætte i de kommende år,« siger Team Danmarks direktør Michael Andersen.