Succeser og fejl i dansk Afghanistan-hjælp

Hermed nogle af konklusionerne i den første evaluering af den civile danske indsats i Afghanistan:

Tre rapporter, som eksterne konsulenter har lavet for Danida og Udenrigsministeriet, evaluerer for første gang den danske bistand på godt 3,8 milliarder kroner til Afghanistan.

* Ifølge evalueringen har den danske støtte "medvirket til", at over syv millioner børn går i skole.

* Den danske beslutning om at kanalisere bistanden gennem de afghanske myndigheder "har været risikabel, men er lykkedes".

* Målene med bistanden til hjemvendte flygtninge er "stort set nået". Rapporten henviser til, at der 2011 der bygget 11.000 midlertidige bosteder og 647 vandposter.

* Dansk Røde Kors kritiserer evalueringen for kun at undersøge de elementer af støtten, hvor "man ved, der er nogenlunde succes".

(Kilde: Udenrigsministeriet)

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.