En pladsering som nummer fire i SAS Ligaen og fire mand med på ligalandsholdets vintertur. Det er ikke hverdag for en oprykker i SAS Ligaen.
Nu har Silkeborg-ledelsen belønnet Troels Bech for de flotte resultater med en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2012.
"Han har en kæmpe andel i den succes, som klubben nyder for tiden - og vi er sikre på, at han er den rigtige mand til at føre os endnu videre," siger administrerende direktør i Silkeborg IF, Kent Madsen, i en pressemeddelelse.
43-årige Troels Bech, der tidligere har trænet Esbjerg, OB og FC Midtjylland, glæder sig til at de kommende udfordringer.
"Nu går vi ind i en sværere proces, hvor vi efter et år med erobring af terræn skal til at fastholde og udbygge - en spændende udfordring, som jeg glæder mig til at være med i. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg befinder mig utroligt godt i Silkeborg for anden gang i mit fodboldliv," siger Troels Bech.
Silkeborg starter forårssæsonen på en fjerdeplads med kun fire point op til Esbjerg på tredjepladsen.