Lars von Triers "Riget" er nærmest blevet kult.
Den tredje sæson er undervejs og har fået titlen "Riget Exodus", men døjer du med utålmodighed og kan slet ikke vente på premieren, så er der godt nyt.
Ventetiden kan nemlig udfyldes med at gense de to første sæsoner af gyserserien.
I en pressemeddelelse fortæller DR og Zentropa, at de to sæsoner nu endelig bliver genudsendt.
Og det endda i helt nye og gennem-restaurerede versioner.
Serien udkommer i en udgave, der har undergået en gennemgribende restaurering, således at gamle og nye fans kan opleve det originale univers i helt ny og høj kvalitet, men stadig i det samme ikoniske gule og kornede look, som de originale afsnit huskes for.
De to første sæsoner om de uhyggelige hændelser på Rigshospitalet i København, får premiere på Viaplay 9. august og vil senere blive vist på DR.
"Riget Exodus" får verdenspremiere på den prominente Venedig International Film Festival, der løber af stablen den 31. august – 10. september. Den danske premieredato offentliggøres på et senere tidspunkt, lyder det i en pressemeddelelse.
De to første sæsoner blev første gang vist i 1994 og 1997.
Dengang tog serien Danmark med storm og vandt hele seks Bodilpriser, seks Robertpriser og blev en kæmpe international succes på udenlandske filmfestivaler.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.