Tolderne i Rødbyhavn har været ekstra opmærksomme i ugen under Roskilde Festival. Strategien har været, at jo mere ulovligt importeret øl og spiritus, man kunne stoppe ved grænsen, jo mindre har der været til salg af de ulovlige våde varer på selve festivalen.
Og den taktik har været effektfuld. Tolderne har indtil nu konfiskeret 32.000 dåser øl, 613 liter spiritus og 628 liter sodavand. Det er dobbelt så meget som på en normal uge, oplyser Skat i en pressemeddelelse.
- Vi kan
så glæde os over at det øl og spiritus, som vi har opkrævet afgifter på ikke er
endt til salg på Roskilde Festivalen, idet der ikke var været nævneværdig salg
af ulovlig øl der, oplyser afdelingsleder for Smuglerikontrollen Henry
Bollmann.
Og derudover betyder fangsten 58.000 kroner mere i statskassen.
Udover de ulovlige våde varer beslaglagde tolderne også en mindre mængde hash, som skulle sælges på festivalen, ligesom en gruppe sigøjnere blev tilbageholdt. De ville sælge nogle guldsmykker på festivalen - guldsmukker, der ikke havde så meget med guld at gøre.