Hvad skete der, da en mand forulykkede på en trehjulet cykel i søndags? Det skal nu undersøges, efter den 65-årige er afgået ved døden.
Forbipasserende fandt middag søndag formiddag manden liggende i rabatten ved siden af sin trehjulede cykel, der også havde motor. Han var i live, men uden for kontakt.
Derfor blev han fløjet til hospitalet med helikopter, hvor lægerne nu har opgivet kampen for at redde mandens liv.
– Vi skal undersøge cyklen for at se, om der er noget galt ved den, som kunne være årsag til ulykken, men indtil videre er der ikke noget, der giver os anledning til at tro det – heller ikke ud fra de vidneforklaringer, der allerede er kommet,” siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Charlotte Tornquist til Sjællandske Nyheder.
Det vurderes ikke umiddelbart, at andre trafikanter har været involveret i ulykken.