Mentaltræning er en ny disciplin for de fleste af os, men det er hverken en døgnflue eller noget hokus-pokus, en coach har fundet på for at tjene penge.

I dag har vi forskernes ord for, at vi med de rette redskaber og teknikker kan opbygge flere mentale ressourcer og en stærkere psyke. Ligesom en kostplan eller en kogebog hjælper os til sunde mad- og spisevaner, og et løbeprogram hjælper os til at komme i form, skal vi vænne os til at gribe de redskaber, der findes til mentaltræning.

Lær dine skyggesider at kende – følg guiden på femina.dk

Og begynder vi at tænke på mentaltræning som fysisk træning, er vi nået langt, lyder det fra kandidat i psykologi og sundhedsfremme, Louise Luxhøj, i et interview med FEMINA. Hun har netop udgivet bogen ’Mental topform’ med konkrete øvelser til at opbygge en sund, mental grundform gennem konkrete øvelser.

’Vi er alle eksperter i at styrketræne og løbe intervaller. Den fysiske træning har overtaget i medierne og vores bevidsthed. Kroppen er konkret og håndgribelig. Vi gør og gør, men glemmer at være,’ siger hun.

Trivsel i hverdagen

Hvad vi hver især kan gøre i vores hverdag for at øge vores mentale sundhed, har Louise Luxhøj masser af bud på. Men hvad er mental sundhed egentlig for en størrelse?

Lær at lytte efter og mærke din krop. Se hvordan på femina.dk

’Det er trivsel. En tilstand, hvor du kan udfolde dine evner og klare udfordringer i stressende perioder. En tilstand, hvor du føler, du kan følge med. Når du er mentalt sund, kan du klare dit arbejde på en produktiv måde, og du føler, du bidrager med noget, som er større end dig selv. Det, du gør, virker meningsfuldt,’ forklarer Louise Luxhøj og fortsætter:

’Hvis du magter at skabe en balance mellem at pleje din familie, venner, kolleger og dig selv, er det også et vigtigt tegn på, du er mentalt sund. At du sætter dine sociale relationer på en to-do-liste eller juhuu-liste, som jeg kalder det, er tegn på overskud. Og grundlæggende overskud er et andet tegn på, du trives.’

Mentalt robust som grundform

At opbygge mentalt robusthed handler altså om at blive som en tumlingedukke, der kun tipper kortvarigt i mødet med modgang. Det betyder, at selvom vi er hårdt belastet af for eksempel sygdom i den nærmeste familie, eller vi oplever en personlig krise på jobbet, i økonomien eller i vores parforhold, formår vi – når vi er kommet os over chokket – at bygge os selv op i stedet for at drukne sorgerne, dulme dem med medicin eller lukke ned for de svære følelser og på den måde risikere at gøre ondt værre.

Robuste personer kender sig selv godt og er derfor i stand til at bevare overblikket og træffe det sunde valg under en krise.

’Forskning viser, at vores hjerne – modsat hvad vi tidligere har troet – er fleksibel som modellervoks. Den ændrer sig og vokser på baggrund af vores tanker og handlinger. Vi kan altså træne og styrke de egenskaber, vi har størst gavn og glæde af, og undlade at skærpe de negative sider, vi ikke har brug for,’ siger Louise Luxhøj til FEMINA.

Redigeret af redaktionen, FEMINA, Aller Media