Skattestyrelsen er begrænset i deres åbenhed om AI-overvågning i skattevæsnet.
Oplysninger om kontrolstrategien for systemer, der bruger kunstig intelligens (AI), vil nemlig kunne fungere som en manual i at bryde skattereglerne.
Sådan lyder begrundelsen fra juridisk direktør i Skattestyrelsen, Katrine Ledam Rasmussen.
- Af hensyn til kontrolarbejdet offentliggør vi kun overordnede oplysninger om vores kontrol. Mere detaljerede oplysninger vil kunne misbruges af virksomheder og borgere, der bevidst forsøger at bryde reglerne og undgå at betale korrekte skatter og afgifter.
Det skriver Katrine Ledam Rasmussen i et skriftligt svar til Ritzau.
Akademikerbladet har i marts afdækket, at offentligheden ikke må få indsigt i en række AI-systemer, som Skattestyrelsen har udviklet, og som behandler store datasæt med oplysninger om borgere og virksomheder fra danske myndigheder.
Det fremgår af et svar fra Skatteforvaltningen til Datatilsynet ifølge Akademikerbladet, der har fået aktindsigt i Datatilsynets kortlægning af danske myndigheders AI-løsninger.
Skattestyrelsen afviser at oplyse formålet med 16 ud af 25 AI-systemer, mens de i syv af AI-systemerne ikke vil oplyse, hvilke typer af personoplysninger der udgør datagrundlaget.
- Det er ikke noget nyt eller særligt for modeller, der bruger kunstig intelligens, at Skatteforvaltningen ikke offentliggør oplysninger om kontrol, lyder det fra Katrine Ledam Rasmussen til Ritzau.
- Og vi stiller naturligvis alle relevante oplysninger til rådighed for tilsynsmyndigheder som for eksempel Datatilsynet, skriver hun.
Peter Kofod, der er skatteordfører for Dansk Folkeparti, kalder det "enormt utrygt", at borgerne ikke kan få indsigt i AI-overvågningen.
- Det er helt utilfredsstillende. Altså, det går bare ikke. Vi lever i et demokrati, og der skal vi som borgere selvfølgelig kunne få indsigt i, hvad vi bliver udsat for af statsapparatet. Man kan ikke bare sige, at det er hemmeligt og mørkelægge det. Sådan et skattevæsen vil jeg ikke have.
Kofod har derfor stillet en række udvalgsspørgsmål til skatteministeren, hvor han blandt andet vil have en redegørelse for formålet med de 23 systemer, der overvåger danskerne.
Skatteordfører for Danmarksdemokraterne, Hans Kristian Skibby, mener, at Skattestyrelsen bør være mere åben omkring den praksis, den benytter.
- Jeg mener ikke bare, at man kan overvåge, uden at der er nogle regler og vilkår for, hvordan man gennemfører det. Og der synes jeg, at Skat er nødt til at redegøre for, hvad det er for nogle hemmeligholdte indsatser, de har, og hvad man kan bruge de typer af programmer til.
Men ifølge juridisk direktør i Skattestyrelsen er det altså bevidst, at de ikke deler detaljerede oplysninger om den kontrol, de udøver.
Skatteminister Jeppe Bruus anerkender, at der er spørgsmål om borgeres retssikkerhed på spil.
- For mig er det vigtigste retssikkerheden for os som borgere. Retssikkerheden står over brugen af kunstig intelligens, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Der er både store muligheder og store risici forbundet med den øgede brug af kunstig intelligens, siger ministeren videre.
Jeppe Bruus vil derfor invitere Folketingets partier til "en gennemgang" af den nuværende lovgivning som en del af det "løbende udviklingsarbejde".
/ritzau/