Med en 2-1 sejr på udebane over Hannover kunne Jon Dahl Tomassons klub, VfB Stuttgart, søndag indtage førstepladsen i Bundesligaen. Det var dog uden den danske spiller, der er ude med en skade, som ligeledes kan koste angriberen deltagelse i Danmarks venskabskamp mod Tjekkiet på onsdag.
Det var dog Hannover, der kom bedst fra start, da Jan Rosenthal bragte værterne i front 1-0, men Thomas Hitzlsperberger, der i øvrigt senere blev udvist efter to gule kort, kunne udligne for gæsterne, mens Cacau med yderligere en scoring skaffede Stuttgart sejren.