Hvordan påvirker det personer med overvægt, som er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvis de kun spiser mellem kl. 6 og 20 i løbet af en dag og derudover kun drikker vand? Taber de sig?
Det spørgsmål har Natasja Bjerre Martinsen netop undersøgt i sin ph.d.-afhandling.
Hendes konklusion lyder, at deltagere i forsøget, der brugte såkaldt tidsbegrænset spisning, fordi de gerne vil forebygge diabetes og få det bedre, tabte sig mere end deltagere, der kun brugte det for at tabe vægt. Det skriver Videnskab.dk.
- Selvfølgelig gik alle op i at tabe sig, men når et vægttab bliver for altoverskyggende, så kan det være svært at være tilfreds med tidsbegrænset spisning, fortæller Natasja Bjerre Martinsen, postdoc ved Steno Diabetes Center Copenhagen, til Videnskab.dk.
Forklaringen er, at deltagere, der ikke så hurtigt taber sig, kan blive skuffede og se tidsbegrænset spisning som et mislykket vægttabsforsøg. Derfor stopper de med at følge det.
Til gengæld oplevede andre deltagere i forsøget positive resultater af tidsbegrænset spisning som bedre søvn og mere energi, siger Natasja Bjerre Martinsen til Videnskab.dk.
Studiet er udført ved Steno Diabetes Center Copenhagen, og derfor har Natasja Bjerre Martinsen været mest interesseret i at kigge på personer med overvægt, der er i risiko for at udvikle type 2-diabetes.
Men der er god grund til at tro, at resultaterne kan være til gavn for andre, mener hun.
- Over halvdelen af den danske befolkning har overvægt, og næsten 20 procent har svær overvægt. Så denne tilstand rammer bredt i befolkningen, og tidsbegrænset spisning kan derfor være interessant for mange, siger hun.
Det er Pernille Tanggaard Andersen, viceinstitutleder og professor i sundhedsfremme og sundhedssociolog ved Syddansk Universitet, enig i. Hun var i bedømmelsesudvalget under ph.d.-forsvaret på Københavns Universitet.
- Vi lever i en tid, hvor overvægt giver mange udfordringer for den enkeltes sundhed, men også for samfundet. Så nye tiltag til at holde sin vægt – og faste – er interessante. For hvordan virker de for almindelige mennesker? spørger hun retorisk.
Deltagere, der har succes med at bruge tidsbegrænset spisning i deres dagligdag, kan omorganisere aktiviteter, så de kan holde fast i en daglig rytme med regelmæssig måltidsstruktur. Og så får de støtte fra deres partner og familie.
- Noget af det, der viser sig at have en effekt på et eventuelt vægttab er deltagernes hverdagsstruktur, fleksibilitet, motivation og forventninger, siger Natasja Bjerre Martinsen.
Selvom Natasja Bjerre Martinsen får flotte ord med på vejen for sin forskning, blandt andet af Pernille Tanggaard, har studiet sine begrænsninger – blandt andet er det ikke klart, hvordan de forskellige faktorer i kombination er vigtige.
- Det er enormt vigtigt at tage med, at én af de ting, vi skal have mere fokus på, er, at tidsbegrænset spisning ikke er en simpel strategi, og derfor skal den tilpasses den enkeltes hverdag, og der skal løbende være fokus på tilpasning, siger Natasja Bjerre Martinsen.
Det viser sig nemlig efter interviews med deltagerne, at for at overholde tidsbegrænset spisning i længere tid, kræver det en vis fleksibilitet i hverdagen – men også i spisningskonceptet.
- For mange fylder spisevinduet for meget. De skulle udskyde morgenmaden eller rykke aftensmaden frem, så det passede ind i vinduet. Det kan være rigtig svært med meget struktur på hverdagen, siger Natasja Bjerre Martinsen.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Forskere til raske overvægtige: Drop slankekuren
Hvordan undgår man, at de tabte kilo kommer på igen?