Hvis du er ryger, har du uden tvivl hørt om alle de fysiske fordele, der er ved at kvitte smøgerne.
Men vidste du også, at et rygestop vil have store fordele for dit sind?
Du reducerer risikoen for at udvikle angst, depression og stress efter seks uger. Uden at det går ud over dit socialliv, viser en ny, stor forskningsgennemgang udgivet i Cochrane Library. Det skriver Videnskab.dk.
- Jeg synes, det er fantastisk godt, de tager det her op. Det er virkelig en myte, at man bliver glad af at ryge og deprimeret af at holde op, siger professor i tobaksforebyggelse Charlotte Pisinger til Videnskab.dk.
- Det er den anden vej rundt. Der er meget forskning, der tyder på, at folk, der begynder at ryge, har højere risiko for at udvikle mentale problemer, og nikotinen er den direkte årsag, fordi den laver ændringer i hjernen, siger professoren, der er tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Hun har ikke været med til at lave det nye studie, men har vurderet det for Videnskab.dk.
Resultatet er klart
Det nye studie er en systematisk gennemgang af 102 observationsstudier, der har fulgt over 169.500 mennesker over tid – fra seks uger til seks år – for at sammenligne dem, der stoppede med at ryge, med dem, der fortsatte med at ryge.
Og resultatet er klart.
De, der lagde cigaretterne fra sig, oplevede mindre angst, depression og stress. Et rygestop svarer altså lidt til at tage antidepressiv medicin, forklarer Charlotta Pisinger.
Charlotta Pisinger tilføjer, det er et "stærkt studie" på et højt videnskabeligt niveau. Så der er god grund til at tage resultaterne til sig.
Især fordi rygning er så alvorligt.
Tobaksrygning koster hvert år cirka 14.000 danskere livet, mens passiv røg er skyld i mellem 300-500 dødsfald årligt. Halvdelen af alle rygere dør af en sygdom, der enten skyldes eller forværres af deres rygning ifølge sundhed.dk. I gennemsnit mister rygerne cirka ti år af deres liv.
Alligevel ryger omkring hver fjerde dansker, enten hver dag eller engang imellem ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Nogle af dem formentlig, fordi de føler sig afslappede, når de ryger, og derfor vil de måske også være bekymrede for, at et rygestop påvirker deres mentale sundhed. Men det er en myte, forklarer Charlotta Pisinger:
- I starten er det fedt at ryge, for man mærker positive egenskaber, som hvis man tager coke, amfetamin, eller hvis man drikker en sjælden gang. Men hvis man gør det på daglig basis, udvikler man tolerans, og så kræver hjernen mere afhængighedsskabende stof, samtidig med at den belønning hjernen får, bliver mindre. Samtidig opleves der stærkt ubehag som koncentrationsbesvær, uro, nervøsitet og dårligt humør, når man ikke får sit stof, forklarer hun.
Rygning dulmer altså ens abstinenser, men på den lange bane påvirker rygning ens mentale sundhed negativt.
En myte
Mange rygere associerer også cigaretterne med at være social, og frygten for, at det går ud over de sociale relationer, afholder mange fra at kvitte smøgerne.
Men også det er en myte, siger Charlotta Pisinger.
- For mange er det én af grundene til ikke at holde op. Det er jo så hyggeligt at ryge, for du er en del af et fællesskab sammen med rygerne. Især i ungdommen er det virkelig en icebreaker at spørge: ’Kan jeg låne noget ild? Giver du en smøg?’ Men det er ikke smøgerne, der er essensen i venskaber, siger hun til Videnskab.dk.
Derfor er undersøgelsen også vigtig, påpeger Charlotta Pisinger. Det er ikke ny viden, men den samler viden fra tidligere studier, der alle peger i samme retning.
Hun håber derfor, at sundhedsmyndighederne vil tage resultaterne til sig og føre kampagner, hvor de gør rygerne opmærksomme på det.
- Det er et positivt budskab, og det er måske nemmere at blive motiveret af et positivt budskab end alle de negative konsekvenser ved at ryge. Det er en gulerod.